Om os

Om Tina
Gennem hele mit liv har jeg været dybt fascineret af mennesker og de forbindelser, vi deler med hinanden og med os selv. Min store nysgerrighed for vores adfærd og de mønstre, der former os, har drevet mig i min udforskning af menneskesindet.

Jeg nyder at følge med i de veje, der åbner sig, og at være en støtte for mine klienter, når de modigt begynder at arbejde med sig selv og bevæger sig mod deres drømme og mål.
Min egen rejse har været spændende og somme tider udfordrende, den har ført mig mere ind til mit hjerte. Jeg arbejder med det hele menneske; krop, tanke, følelse, som en helhed.

De sidste 11 år har jeg brugt på at arbejde med mennesker, som er traume ramt flygtninge. Jeg har også min klinik mødt flere klienter, der står over for udfordringer som stress, traumer, kompleks PTSD, ADHD, autisme, angst og depression.
Jeg har siden 1996 haft fokus på og beskæftiget mig med personlig og professionel udvikling af mennesker. Jeg har også særlig fokus på bio-emotionelle sammenhænge og følelsesforløsende traumeterapi.

Jeg er medlem af FaDP (Forening af Danske Psykoterapeuter) der har Styrelsen for Patientsikkerheds godkendelse og er den eneste forening, der kan give en registrering. 

Uddannelser og certificeringer

1996 Pædagog
Marte Meo teraput
2005 Lærer
Livstils coach
Kostvejleder
2023 Metasunhedsterapeut
Transbiologisk Traumeterapeut
2024 Reg. Psykoterapeut

Om Mogens
Jeg er og har altid været et relations menneske. Jeg blev som ung udannet inden for industrien, men dér følte jeg mig aldrig på rette hylde. Jeg nød interaktionen med kollegerne mere end selve arbejdet. Mit skift til pædagogikken blev banebrydende og jeg har dér arbejdet inden for mange forskellige områder.

I 2012 skulle der til at ske noget mere. Jeg havde erfaret at de dage jeg kom gladest hjem fra job, var de dage, hvor jeg gennem samtaler, ofte med kolleger, kunne hjælpe én videre med en af deres problemstillinger. Derfor valgte jeg at gå i gang med Psykoterapeutuddannelsen på ID-Academy.

Som certificeret ID-psykoterapeut tilbyder jeg samtaleterapi. Hjælp til at navigere i og løse personlige problemer og problemer med relationer. Jeg skaber rammerne og et tillidsfuldt rum, hvor vi kan have et autentisk møde, hvor du kan føle dig tryg og komme i god kontant med dig selv – i DIT tempo – ud fra DINE behov. Vi arbejder med det der er VIGTIGST FOR DIG - HER OG NU 

Uddannelser og certificeringer

1998 Pædagog
2001 Lægeeksamineret Idrætsmassør
2016 Certificeret ID-Psykoterapeut fra ID-Academy 
2018 I-NET Certifikat (Narrativ Eksponerings Terapi) 
2022 NADA-Akupunktør
2023 MPF: medlem af Dansk Psykoterapeutforening 

Tina og Mogens Personligt
Tina er 56 år, Mogens er 56 år. Vi er gift og vores 3 dejlige børn er voksne og flyttet hjemmefra med skønne kærester. Vi har 3 søde børnebørn. Hjemme hos os bor der 3 hunde, 2 katte, 2 høns og akvariefisk. Vi nyder den flotte natur, der som os er en del af skaberværket. Vi bor midt i naturen og nyder dagligt at se det vilde dyreliv og at lytte til fuglene.